Hamsteren er en gnaver og er faktisk i familie med mus og rotter, men er dog i en særskilt underfamilie for sig. En hamster er ikke bare en hamster, da der findes ca. 30 forskellige hamsterarter. Det er dog kun et fåtal som man holder i fangenskab. Af de hamsterarter man holder som kæledyr deler man arten i 2 forskellige grupper.

  • Guldhamster
  • Dværghamster

Guldhamsteren er den som de fleste kender som hamster. Det er den mest almindelige hamsterart og nok også den man oftest ser i dyrehandlen. Den anden gruppe er dværghamster, og her er der 4 underarter man holder i som kæledyr.

Kendetegn ved hamstere

Hamsteren er en gnaver hvilket betyder at deres fortænder vokser gennem hele livet. Derfor er det også vigtigt at hamsterens tænder slides i et tilsvarende tempo. For dig som ejer er det derfor vigtigt at du tilbyder hamsteren noget at gnave i. Det er fx træ, grene, foder eller evt tremmer på deres bur. Hamsteren har fået sit navn ud fra dens vane med at hamstre foder og andre ting. Det vil du også opleve i buret at den render rundt i sit bur og samler foder og andre ting op for at gemme det et andet sted. Den har ret store kindposer og du vil blive forbavset over, hvor meget den rent faktisk kan have deri.

Hamsteren har en meget veludviklet høre og lugtesans. Den ser derimod ikke ret godt, så husk at snakke med den når du vil i kontakt med den. Ellers kan den godt blive noget forskrækket. Hamsteren er et byttedyr i naturen, og faren kommer fra oven. Derfor vil du opleve at du kan “overraske” den ved at stikke hånden ned til den fra oven. Har du derimod et bur med en luge i siden, så bliver den sjældent forskrækket. En lille ting du skal være opmærksom på er at de med deres meget veludviklede lugtesans ikke bør stå i nærheden af for megen larm. De er ikke sarte, men man bør ikke stille dem oven på højtalere, ved siden af en snurrende computer eller lignende.

En hamster er et nattedyr og det skal man være bekendt med inden man anskaffer sig en hamster. Faktisk kan en hamster i løbet af en nat løbe op til 10-15 km i dens løbehjul. Det er derfor vigtigt at hamsteren står et sted den ikke irriterer nogen når den tøffer rundt i sit bur om natten.

En hamster bliver typisk mellem 2 og 3 år, hvilket for nogen er en god ting, mens andre godt kan blive lidt ærgelige over det. Når hamstere yngler så bliver der typisk mellem 4 og 12 unger i hvert kuld.

Hamsterarter – Guldhamster

Det egentlige navn for den guldhamster vi holder som kæledyr er Syrisk Guldhamster. Det er den største af hamsterne. Den bliver ca. 15-20 cm lang, har en meget lille hale på 1 cm, og har en meget fin gylden farve. Vægtmæssig svinger det lidt fra baggrund til baggrund. Nogle er helt oppe på 200 gr, mens andre kun vejer ca. 100 gr. Den Syriske Guldhamster stammer som navnet antyder fra Syrien, men er udbredt flere steder i mellemøsten. Det er en art der har lidt under mange krige og uroligheder, og flere gange er den frygtet uddød. Den eksisterer derfor primært som et kæledyr. Guldhamsteren har faktisk en sjov historie og stort set alle de guldhamstere vi i dag har som kæledyr nedstammer faktisk fra kun 3 individer. En guldhamster bliver ca. 2-2½ år gammel og er dermed en af de længstlevende af hamsterne.

Guldhamsteren som kæledyr

Guldhamsteren er et fredeligt dyr og meget nem at gøre håndtam. Den er også meget velegnet til børn. Du skal blot tænke på at guldhamsteren bliver lidt størrere, og derfor også kræver et lidt større hamsterbur og hamsterhjul. Skal dette være din første hamster så er det et godt valg både for voksne som børn. Den er nem at gøre tam – isære med mad. En rolig hånd og stemme samt et par godbidder, så er du godt på vej til at få dig en ny ven.

Guldhamsteren er et solitært dyr der ude i naturen lever alene. Kun i når hunnen er parringsmoden lader hun en han komme tæt på. Det er vigtigt at vi overholder dette når vi holder dem som kæledyr i et bur. 2 unger kan godt gå sammen, men ligeså snart de er kønsmoden (efter ca. 4 uger) skal de i hvert deres bur ellers vil de slås og ultimativs slå hinanden ihjel. Når det så er sagt, så er der forskel på hamstere og nogle er mere fredelige end andre.

Går du lidt op i farver, så vil guldhamsteren også være et godt valg. Den har udover et godt sind også nogle fine farver. Der kan være mange forskellige farver og aftegninger som kanel, gyldengrå, rust, gul, hvid, blond og mange flere.

Hamsterarter – Dværghamstere

Der er 4 underarter af dværghamsteren som vi holder som kæledyr. De fire hamsterarter er Campbells, vinterhvid, Roborovskis samt Kinesisk dværghamster. Der er alle ca. halv størrelse af en guldhamster. Nogle steder kan man støde på navnet Sibirisk Dværghamster. Det er et ord man brugte i gamle dage, men dækker egentlig over uvidenhed. Campbells og Vinterhvid dværghamster var blevet anset som samme race og parret sammen. Det gav det man kalder for hybrider, men racernes gener er forskellige og bør ikke blandes for at sikre Dværghamsternes gener og helbred holdes sunde. Hvis man blander dem risikerer man gøre dværghamsterne sterile eller at der kommer mange dødfødte unger i de næste generationer. Derfor er navnet Sibirisk Dværghamster et overstået kapitel og alle bør bruge nedennævnte betegnelser for disse dværghamster arter, og derfor også være med til at sikre at disse to hamsterarter ikke blandes.

Campbells Dværghamster som kæledyr

Denne lille hamster er en livlig lille bandit. Den er fuld af sjov og kan være lidt af en fest i buret. Det skal man selvfølgelig vide som ejer af en Campells Dværghamster, og det er vigtigt at holde øje med den når buret er åben ellers stikker den bare af. Campells Dværghamstere bliver ikke så gamle, du kan nok kun forvente at den bliver ca. 1½-2 år gammel. En Campells Dværghamster kan blive ca. 12 cm lang.

Det er en god hamster at holde som kæledyr, men hvis hamsteren er til helt små børn så bør man nok finde en anden dværghamster. Det kræver en hvis beslutsomhed at have med Campells at gøre, og der kan børn nogen gange komme lidt i vanskeligeheder, specielt hvis det er deres første hamster.

Vinterhvid Dværghamster som kæledyr

Dette er en lille dværghamster med det særlige navn Vinterhvid. Det hedder den da den skifter farve om vinteren. Om sommeren har den en grå pels, men om vinteren skifter den farve og får en meget fin næsten helt hvid pels. Den har derudover en lille mørk stribe hen over ryggen som et særligt kendetegn.

Den Vinterhvide Dværghamster er den hamstertype der er bedst til nygbegyndere og meget små børn. De er helt fredelige og bider stort set ikke. Det er en tryg lille tumling, som du roligt kan lade børn passe. Den har det med at lægge sig i hånden og blive pandekageflad. Det er en dejlig oplevelse og udtryk for at den er helt tryg. Sammenligner man den Vinterhvide Dværghamster med Campells Dværghamster, så er den ikke helt så aktiv. Man vil ofte opleve at den sover en del. Det kan være en ulempe for  nogen børn, men en god ting for andre børn, hvis interessen måske alligevel ikke er så stor. Som begynderhamster er dette det oplagte valg. Som Campells bliver denne Vinterhvide heller ikke så gamle, og man skal forvente en levetid på ca. 1½ til 2 år.

Roborovski Dværghamster som kæledyr

Dette er nok dem hamsterart med det kæreste udseende og den er også den mindste af hamsterarterne. Den bliver faktisk ikke større end 6-7 cm og vejer ikke mere end ca. 30 gram. Det er en af de hurtigste, men den er kun for erfarne hamsterejere. Hvis man gerne vil holde Roborovski, så er det helt sikkert ikke noget for børn, og man kommer heller ikke til have så meget kontakt med dem som de andre arter. Levealderen er i hamsterverdenen i den høje ende og helt op til 4 år. Fordi den er så livlig er den bedst at holde som en kigge-på-hamster i et bur.

Farverne på en Roborovski Dværghamster er gulorange på oversiden og hvid på undersiden. Hen over den er meget nuttet har de en fin hvid plet, hvilket er med til at mange synes den er så nuttet. Hvis man har vænnet en Roborovski helt fra den er lille til at være sammen med en anden hamster, så kan det godt lade sig gøre at holde 2 Roborovski hamstere i samme bur.

Kinesisk Dværghamster som kæledyr

Den sidste hamsterart som vi holder som kæledyr er den Kinesiske Dværghamster. Dens slægt er forskellig fra de andre hamsterarter af dværghamster, og dens slægt hører under de rottelignende hamstere. Som art er den meget aggressiv overfor sine artsfælder og man bør altid kun have en hamster i buret. Den bliver 10-12 cm lang og ikke så rund i det, men har en lidt mere aflang kropsform og en tydelig hale på et par cm. Den bliver ca. 2,5 år gammel. Den er lidt mere sky end de andre hamstere, og bider stort set aldrig.

Farverne på en Kinesisk Dværghamster er på oversiden musegrå med en sort stribe, men den på undersiden er lys / hvid.

%d bloggers like this: